Spørgsmål & svar

Hvordan tilbereder jeg produkterne fra Them 1888?
Modermælkserstatning og tilskudsblandinger er i pulverform og opløses hurtigt i vand.

Sterilisér først flasken i kogende vand. Hæld den ønskede mængde kogt vand i flasken, og lad det køle ned til 50 ℃. Tilsæt halvdelen af den ønskede mængde pulver - ryst - tilsæt resten af pulveret. Når indholdet er 37 ℃ er det drikkeklar.

På emballagen ser du de specifikke mængdeangivelser for pulver og vand. Følg disse nøje.

Hvis dit barn er fyldt 4 måneder, ikke er for tidligt født eller har immunsygdomme, kan du tilsætte koldt vand fra hanen for hurtigere at nedkøle det kogte vand. Brug dog aldrig lunkent eller varmt vand fra hanen som drikkevand!

Kan modermælkserstatning også suppleres med anden mad?
Modermælkserstatning er et komplet flaskemåltid og skal ikke suppleres med yderligere ingredienser eller fødevarer så længe dit barn er under 4 måneder.
Hvornår skal jeg starte med den første grød?
Modermælkserstatning er et komplet flaskemåltid og skal ikke suppleres med yderligere ingredienser eller fødevarer så længe dit barn er under 4 måneder.

Du kan finde mere om overgangskosten fra mælk til familiens mad under siden "Barnets første år" eller i Sundhedsstyrelsens vejledning "Mad til små - fra mælk til familiens mad".
Kan flaskemåltidet til i løbet af natten tilberedes tidligere på aftenen?
Som et grundlæggende princip bør alle flaskemåltider være frisklavede. Dog kan du fra barnet er fyldt 4 måneder, ikke er født for tidligt og ikke har immunsygdomme tilberede flaskemåltider til et helt døgn ad gangen og opbevare disse i køleskabet. Ved at forberede flasker kan du altså spare tid, hvilket særligt er en fordel om natten. Husk blot at opvarme mælken til 37 ℃, så den er drikkeklar.
Hvorfor skal jeg tilsætte frugtmos rig på C-vitamin til min barns grød/måltid?
Vi anbefaler at tilføje frugtmos rig på C-vitamin til alle grødmåltider. Dette øger naturligt vitaminindholdet i måltidet, samtidig med, at det hjælper med optagelsen af jern fra maden.
Har mit barn brug for drikkevarer ud over modermælken?
Babyer, der udelukkende ammes, får al den væske, de har brug for, gennem modermælken. På samme måde giver flaskemåltider din baby nok væske. Kun under visse omstændigheder, såsom varme sommerdage eller hvis barnet har diarré, kan det være en god idé at kompensere for tabte væskemængder og undgå dehydrering.

Når barnet dog begynder på anden mad end mælk, kan du give vand i en kop - husk det skal være fra den kolde hane. Hvis dette er før barnet er fyldt 6 måneder, så brug blot vandet til at øve barnet i at drikke af kop. Fra 6 måneder bruges vandet også til at slukke tørsten. Undgå øvrige drikkevarer end vand og modermælk/modermælkserstatning det første år.
Hvad er forskellen mellem A1 og A2?

Komælk har et forholdsvist højt indhold af proteiner. Ca. 80 % af proteinerne er kaseiner, mens resten er valleproteiner og en smule enzymer, hormoner m.m. Ét af kasein-proteinerne kaldes beta-kasein, og i malkekøer findes det i flere varianter, hvor de primære er A1 og A2. Oprindeligt havde køer kun A2-varianten, men en mutation har skabt varianten A1. Nogle køer - særligt fra Jersey-racen - har dog stadig kun A2-varianten, så mælk fra disse køer kaldes populært "A2-mælk". Da denne mælk menes at være den oprindelige kunne den også kaldes urmælk. Modermælk, samt mælk fra geder, får og bøfler har også kun A2-varianten.

Beta-kasein er et protein bestående af 209 aminosyrer bundet sammen til en lang kæde. På plads nr. 67 ses forskellen på A1- og A2-varianten. A2-varianten har aminosyren prolin, mens A1-varianten har aminosyren, histidin. Denne relativt lille forskel bestemmer, om vores fordøjelsessystem spalter proteinet her eller ej. Det gælder for A1-varianten, at vores fordøjelsesenzymer kan fraspalte peptidet BCM-7 (beta-casomorphin-7), som udgør 7 aminosyrer. Det sker ikke for A2-varianten.

Kaskous, S (2020). A1- And A2-Milk and Their Effect on Human Health. Journal of Food Engineering and Technology; 9(1): 15-21.
Hvilke effekter har BCM-7?

Det er videnskabeligt omdiskuteret og endnu uvist, hvilken indflydelse BCM-7 har på vores helbred. Nogle forskere mener, at BCM-7 blandt andet spiller en rolle i det ubehag i tarmsystemet, nogle mærker i forbindelse med indtag af mælk. Det skal understreges, at A2-mælkeprodukter ikke kan bruges som erstatning til børn, der har fået konstateret allergi overfor komælksprotein.

Kaskous, S (2020). A1- And A2-Milk and Their Effect on Human Health. Journal of Food Engineering and Technology; 9(1): 15-21.
He et al. (2017). Effects of cow’s milk beta-casein variants on symptoms of milk intolerance in Chinese adults: a multicentre, randomised controlled study. Nutrition Journal, 16:72.