At bringe et nyt liv til verden er en tid med stor lykke – et hverdagsmirakel. Mange ting ændrer sig. Mange smukke øjeblikke venter på jer som forældre...sammen med mange nye ansvarsområder. Din uendelige kærlighed og støtte vil hjælpe med at forme en succesfuld fremtid
De første 1000 dage af livet (fra undfangelse til 2 års alderen) menes at være den tid, vi har aller størst indflydelse på hvad angår dit barns vækst og udvikling. Derfor er dit barns første år en tid, hvor du som forælder kan være med til at hjælpe dit barn til den bedste start på livet. Både WHO, sundhedsstyrelsen og Them 1888 anbefaler udelukkende amning de første seks måneder efterfulgt af fortsat amning samtidig med en balanceret hverdagskost i overgangsperioden. Spørg din sundhedsplejerske til råds undervejs.
Nogle gange er amning dog ikke muligt i tilstrækkelig grad. Derfor har Them 1888 forpligtet sig til at hjælpe dig med det bedst mulige alternativ. Vi stræber efter at tilbyde naturlige og økologiske produkter af højeste kvalitet. Vores erfaring og ekspertise, kombineret med den nyeste videnskabelige evidens, danner et pålideligt grundlag for en sund start på livet - lige fra den spæde start.
Modermælk er det naturlige valg og det bedste for dit barn. Modermælk har den optimale sammensætning af næringsstoffer. Den kan give dit barn præcis, hvad han eller hun har brug for på et bestemt tidspunkt, uanset om det er i henhold til dit barns udviklingstrin eller endda tidspunkt på dagen. Modermælk indeholder alle de nødvendige næringsstoffer og antistoffer, som er nødvendige for dit barns udvikling, herunder et sundt immunsystem. Intensiv kontakt med dit barn gennem amning fremmer et tæt og kærligt bånd til dig.
Them 1888 anbefaler udelukkende amning i de første seks måneder og yderligere amning som en del af en kontinuerligt mere varieret kost indtil barnet er 1 år.
Modermælk er altså ideelt til dit barn, men virkeligheden er nogle gange en anden. Them 1888's produkter er udviklet så de "ligner" modermælk og følger alle restriktive krav for sådanne produkter. På denne måde kan du få et økologisk alternativ af god kvalitet til dit barn, hvis du beslutter dig for ikke at amme, eller når du beslutter dig for at stoppe med at amme. Alle vores produkter er baseret på mælk udelukkende fra økologisk opdrættede køer.
Hvornår du kan begynde på anden mad end modermælk/modermælkserstatning afhænger af dit barns behov. Dette er ofte et vigtigt punkt på din sundhedsplejerskes dagsorden, så tag fat i din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl. I perioden hvor dit barn er mellem 4-6 måneder gammelt kan du begynde at vænne ham/hende til fast føde. Det betyder, at nogle amninger/flaskemåltider gradvist erstattes af puréer og grød. Når dit barn er 6 måneder gammelt kan du skifte til stadie 2 produktet (Tilskudsblanding 2), hvis du i forvejen bruger modermælkserstatning, eller du kan fortsætte med modermælk/modermælkserstatning.
Tilskudsblanding 2 skal gives som en del af en varieret overgangskost og må ikke gives som eneste fødevarekilde. Tilskudsblanding 3 kan anvendes fra barnet er 12 måneder.
Hvad er den rigtige overgangskost? Det kan variere fra familie til familie og introduktionen til anden mad end mælk kan foregå på mange måder. Den kan være primært hjemmelavet eller mere færdigkøbt. Den kan tilbydes med ske eller som "baby-led weaning" (BLW), hvor barnet selv styrer indtaget. - Og den kan indeholde mange forskellige fødevarer afhængigt af kultur, religion m.m. Vigtigst af alt er, at barnet får de næringsstoffer, som han/hun har brug for. Them 1888 anbefaler at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om "Mad til små - fra mælk til familiens mad". Herunder er nogle vigtige opmærksomhedspunkter og gode råd til at sikre den bedst mulige opstart på "rigtig" mad.
I hjemmelavet grød, mos og puré er det vigtigt at tilsætte både fedtstof og modermælkserstatning særligt i det første leveår. Dette skyldes, at barnet særligt i sit første leveår har brug for meget energi pr. kg kropsvægt for at imødekomme den enorme vækst. Men barnets mavesæk er endnu ikke særligt stor, så der er en naturlig begrænsning på mængden af mad, dit barn kan indtage. Hvis maven fyldes op, inden energibehovet er nået, kan det have betydning for dit barns vækst over tid. Derfor bør du tilsætte fedtstoffer (rapsolie, smør, olivenolie m.v.) og modermælkserstatning direkte til den færdige, let afkølede grød/mos det første leveår.
Variation er vigtig. Det er det særligt af to årsager:
Vær dog opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen anbefaler en begrænset mængde af visse fødevarer (se "Mad til små - fra mælk til familiens mad" og herunder). Børn er født til at kunne lide den søde, fede smag af modermælk - og det er jo egentlig ret smart. Derfor bidrager tilsætningen af modermælkserstatning til den hjemmelavede grød/mos (ud over højere energitæthed) til at barnet nemmere vænner sig til smagen af nye fødevarer, da barnet samtidig oplever en kendt smag.
Til grøden lavet af forskellige kornsorter kan det være en fordel at tilsætte lidt frugtmos. C-vitamin fra frugt kan nemlig øge tilgængeligheden af flere mineraler, som ellers er bundet til proteiner i kornprodukter. Fx er jern fra planter svær for os at optage, hvis ikke vi får hjælp fra C-vitamin. Samtidig bidrager frugtmosen med en sød smag, som kan gøre grøden mere smagfuld for barnet.
De første fulde 4 måneder af dit barns liv bør modermælk eller modermælkserstatning være den eneste kilde til mad. Modermælk er skabt til at dække spædbarnets behov og bidrager i øvrigt bedst muligt til dit barns udvikling. Det eneste tilskud, der anbefales ved siden af, er D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af D-vitamin på 10 µg til alle børn fra de er 2 uger til 4 år. Derefter er tilskuddet kun nødvendigt i perioden fra oktober til april - dette gælder også os voksne. Hvis amning ikke er en mulighed, og dit barn i stedet alene får modermælkserstatning de første 4 måneder, kan der være tilfælde, hvor vitamin D-tilskuddet kan undværes. Det skyldes, at D-vitamin allerede er tilsat modermælkserstatninger (jævnfør gældende EU-lovgivning om sammensætningen af modermælkserstatning). Tal dog altid med din sundhedsplejerske først, hvis du overvejer at droppe D-dråberne.
Når dit barn er fyldt 4 måneder (og ikke er født for tidligt eller har immunsygdomme), kan du nu bruge koldt vand fra hanen blandet med kogt vand til modermælkserstatningspulveret for hurtigere at opnå en tempereret mælk til dit barn. Det skyldes, at dit barns tarmsystem nu er bedre rustet til at modstå udefrakommende mikroorganismer. Af samme grund kan du nu også tilberede flaskemåltider til et døgn ad gangen og opbevare på køl, indtil de skal opvarmes til 37 ℃ og bruges.
Hvis dit barn og dig trives med amningen, anbefaler Sundhedsstyrelsen og Them 1888 at fortsætte fuldamning til barnet er 6 måneder. Tal med din sundhedsplejerske herom.
Hvis I alene bruger modermælkserstatning kan det omvendt være en fin idé så småt at introducere dit barn til overgangskosten, da de gavnlige effekter af amning i så fald ikke er gældende. Du kan derfor langsomt begynde at tilbyde dit barn andet mad såsom grød, mos og puréer. Se Sundhedsstyrelsens vejledning "Mad til små - fra mælk til familiens mad". HHer får du gode råd til barnets mad indtil 2-års alderen. Du kan både få inspiration til tilberedning af måltider, gode fødevarer og særlige opmærksomhedspunkter. Du skal eksempelvis begrænse indholdet af salt i maden til dit barn, da dit barns nyrer endnu ikke er fuldt udviklede.
Hvis du udelukkende har ammet de første 6 måneder er barnets jerndepoter nu brugt op. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at barnet får kød eller fisk hver dag. Hvis dette ikke er muligt kan jerntilskud komme på tale.
Modermælkserstatning og Tilskudsblanding 2 er tilsat jern og giver derfor et godt bidrag til jernindtaget. Tal med din sundhedsplejerske om, hvorvidt dit barn har brug for et jerntilskud.
Bliv ved med at tilbyde dit barn fødevarer, som han/hun ellers har afvist tidligere. Dette vil øge chancen for at kunne lide mange fødevarer og derved undgå kræsenhed samt styrke grundlaget for en varieret kost. Visse fødevarer skal børn smage 8-10 gange før, de accepterer smagen. Hvis dit barn helt afviser at smage, kan du forsøge dig med at præsentere fødevaren på forskellige måder (fx forskellige udskæringer eller tilberedninger), eller du kan blande den i anden mad, dyppe den i yndlingsdyppelsen eller lege med den for at gøre den mere interessant. Men undgå pres - dette kan have den modsatte effekt og give dit barn endnu mere modstand over for at smage bestemte fødevarer.
Når dit barn fylder 1 år, spiser han/hun som regel sammen med - og det samme som - resten af familien. Krydderier og mange smage er godt for barnets smagsudvikling. Dit barn begynder også så småt selv at kunne bruge skeen og gaflen. Lad endelig ham/hende øve sig både med og uden bestik.
Se mere i Sundhedsstyrelsens vejledning "Mad til små - fra mælk til familiens mad"
Se mere i Sundhedsstyrelsens vejledning "Mad til små - fra mælk til familiens mad"
Nogle børn udvikler fødevareallergi. Fødevareallergi er en immunreaktion på bestemte proteiner, som findes i fødevarer. Når I begynder på anden mad end modermælk, er det derfor væsentligt at være opmærksom på, om dit barn reagerer. Reaktionerne kan fx vise sig ved udslæt på huden, diarré og opkast. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer hos dit barn.
Hvis der er tale om allergi over for komælk, må barnet ikke indtage komælk - heller ikke i form af almindelig modermælkserstatning. Der findes hypoallergene modermælkserstatninger, som kan være en mulighed. Tal dog altid med din læge og sundhedsplejerske herom.
Fedt består blandt andet af nogle kulstof- og brint-holdige kæder kaldet fedtsyrer. To af disse er essentielle, hvilket betyder, at vi ikke selv kan producere dem i kroppen - vi skal have dem fra kosten. De to essentielle fedtsyrer er omega-6 fedtsyren linolsyre (LA) og omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre (ALA), som hver især er forstadier for andre fedtsyrer med afgørende betydning for menneskets fysiologiske udvikling.
LA og ALA bliver i kroppen brugt til at lave de såkaldt langkædede flerumættede (LCP; long-chain polyunsaturated) fedtsyrer. LA bliver til arachidonsyre (ARA), mens ALA bruges til at producere eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). Spædbørn er dog ikke selv i stand til at producere tilstrækkelige mængder heraf.
Den langkædede omega-3 fedtsyre, DHA, dannes af marine mikroalger og fås derfor enten direkte fra alger eller fra fisk, som spiser algerne. Særligt DHA har vist sig at være afgørende både for babyers udvikling af hjerne og syn. Da babyer ikke er i stand til selv at producere tilstrækkeligt DHA, er det derfor lovpligtigt i EU at tilsætte DHA til modermælkserstatning og tilskudsblandinger. Effekten af DHA-indtag på babyens normale udvikling af synet gælder for de første 12 måneder og kræver et dagligt indtag på 100 mg DHA (Kilde: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA).
DHA er naturligt forekommende i modermælk, men indholdet varierer afhængigt af moderens indtag og depoter af DHA. Det er videnskabeligt bevist, at mødre under graviditeten og under amningen kan bidrage til hhv. fostrets og spædbarnets normale udvikling af hjerne og øjne ved dagligt at indtage 200 mg DHA udover det dagligt anbefalede omega-3-indtag (Kilde: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA).
Den langkædede omega-6 fedtsyre, ARA, er ligeledes naturligt forekommende i modermælk og indgår blandt andet i opbygningen af cellemembraner.
WHO, Sundhedsstyrelsen og Them 1888 anbefaler udelukkende amning de første 6 måneder af barnets liv, samt fortsat supplerende amning indtil barnet er 1 år. Amning er den bedste måde at sikre den rette næring til barnet samtidig med, at det skaber en god tilknytning mellem mor og barn.
Nogle gange kan amning dog være problematisk, og modermælkserstatning kan være nødvendig. Vær dog opmærksom på, at opstart på modermælkserstatning kan nedsætte mælkeproduktionen og påvirke amningen generelt. Hvis du beslutter dig for ikke at amme, skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, du kan ombestemme dig senere. Tal altid med din sundhedsplejerske, inden du beslutter dig for at starte på modermælkserstatning.
Hvis du beslutter dig for at bruge modermælkserstatning, følg da altid vejledningen for korrekt tilberedning, som ses på pakken.
WHO, Sundhedsstyrelsen og Them 1888 anbefaler udelukkende amning de første 6 måneder af barnets liv, samt fortsat supplerende amning indtil barnet er 1 år. Amning er den bedste måde at sikre den rette næring til barnet samtidig med, at det skaber en god tilknytning mellem mor og barn.
Nogle gange kan amning dog være problematisk, og modermælkserstatning kan være nødvendig. Vær dog opmærksom på, at opstart på modermælkserstatning kan nedsætte mælkeproduktionen og påvirke amningen generelt. Hvis du beslutter dig for ikke at amme, skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, du kan ombestemme dig senere. Tal altid med din sundhedsplejerske, inden du beslutter dig for at starte på modermælkserstatning.
Hvis du beslutter dig for at bruge modermælkserstatning, følg da altid vejledningen for korrekt tilberedning, som ses på pakken.